Det er ret nemt at blive forelsket i et mål; rigdom, kærlighed, lykken, rejse jorden rundt, få børn – ja, you name it! Men så kommer hverdagen, forelskelsen lægger sig, og ”kærligheden” til målet skulle gerne tage over. Det reelle ”parforhold” opstår sin prøve – skal vi gå igennem ild og vand sammen (målet og dig), eller skal vi ”skilles”?

Vidste du at (Lykke er en følelse, som sætter os i en tilstand af velvære? Lykken siges at være individuel. Hvad der føles som lykke for en person, føles ikke nødvendigvis, som lykke for en anden person. Betegnelsen lykkeglimt bruges mere om en kortvarig lykke.)

En succes-formular er selvfølgelig besnærende
– specielt hvis den kan læres hurtigt, og på en eller anden måde leveres i et sprog jeg forstår. Min indre succes-svamp resonerer spontant ved udsigten til hurtig lindring. Rigdom-zapp pillen flås af hylderne hurtigere, end industrien kan nå at producere den. En ting er helt sikkert – den formular virker for udbyder, men ikke ret ofte for aftager!

Jeg tror på, at alle mennesker kan bryde igennem. Jeg tror på, at vores mindset er en afgørende faktor, men jeg er også overbevidst om, at det ikke kan stå alene. Hvordan vi kommunikerer, hvilke følelser vi har på vores mål, og hvilken adfærd vi møder målet med, er ligeså afgørende som mindsettet – og ingen af delene virker uden at ”samarbejde” med de andre.

Så vi skal etablere synkronisitet
– imellem vores tanker, ord, følelser og handling (gennembrud.nu systemet), men vejen derhen er individuel, og skal tilpasses det enkelte mennesket og dets omstændigheder. Formularer generelt kan ikke mere end at give os et fokus-punkt at sigte efter.

Lad mig give et eksempel på tanker
Hvis jeg mangler penge og gerne vil være rig, er første step at finde ud af hvad mit penge-mindset i virkeligheden er – og lave det om til noget der virker. Det er f.eks. svært at have en penge-filosofi, der kun tager hensyn til økonomisk sikkerhed og ikke økonomisk overflod. Sikkerhedsmindsettet alene kan IKKE skabe overflod. Derfor er ”If you can dream it, you can do it” relevant, men vi er kun lige startet – og målet skal ikke kun være muligt i hovedet, det skal jo også være muligt for dig i virkeligheden!

Lidt om ord
Som jeg skrev før; det er besnærende, hvis budskabet leveres i et sprog, jeg allerede kender, og som succes manager konfronteres jeg hver dag med, at hvis jeg ønsker at levere et budskab, skal mit sprog være forståeligt for modtageren. Omvendt – ønsker jeg at tiltrække mig flere penge, skal jeg lære penge-sproget at kende.  Vil jeg gerne have rådgivning, er den nemmeste vej at lære andres sprog, frem for at kræve de skal kommunikere på mit – det er jo mig der vil have rådgivningen.

Følelser er nøglen
Jeg tror, vi alle kender dette eksempel i en eller anden form. Jeg ønsker mig at tabe 10 kg, men det må lige vente lidt, for jeg skal lige være færdig med at æde de her kager først? Vi udskyder til i morgen, på mandag, efter sommerferien, og vi kan da også bare lave det til vores nytårsforsæt. Problemet er ”bare”, at så længe “det” er udskudt, virker det ikke.

Effektive succes-formularer (1. Vil du gerne tabe dig? Løsning: Æd færre kalorier end du forbrænder. 2. Vil du gerne være rig? Løsning: Tjen mange penge og brug færre end du tjener, invester smart og vær ikke grådig. 3. Vil du gerne være den bedste til noget? Løsning: hav stort talent og træn mere, smartere og hårdere end de andre.)

Men når nu vi kender formularen
– hvorfor rykker det så ikke? Simpelthen fordi vi ikke har opdraget vores følelser til at elske den indsats, vores mål kræver. Jeg har mødt fodboldspillere, der vil på landsholdet men HADER løbetræning – eller sælgere der vil være den bedste, men mener de er for store navne til at ringe kanvas. Så vores drømme er ikke nok – vi skal kende indsatsen og træne vores følelser i at holde af den.

Handling
Succes-formularer er ofte handlingsdelen, og tager sjældent hensyn til de 3 foregående faser. Formularerne er de konklusioner, som succesfulde mennesker tidligere har draget. Men hvem siger, at en succes på børsen beskrevet i en bog, i virkeligheden giver dig nøglen til din rigdom? Har du overhovedet penge til at handle på børsen? Der er flere ting der undervejs skal på plads, før denne mulighed åbner sig. Derfor handler succes om processen – og den proces er dynamisk. Lad os blive ved pengene: Hvad er din gæld? Har du en portofolie? Kender du forskel på et asset og en liability? Har du de rigtige rådgivere omkring dig?

Konklusion
Puha tænker vi måske – og det er naturligt, for enhver vej gås ved, at vi tager et skridt ad gangen. Ja, for fanden det er fedt at få en formular – men forstår vi ikke processen, og gør vi den ikke til vores egen…. Glem det!!

Der kører en skrøne: ”Det kræver penge at tjene penge!” Det er IKKE sandt – det kræver det rette mindset, det rette sprog, de rette følelser og den rette adfærd – og der er ikke nogle, der kan levere dette i form af et Quick-fix til dig. Det er en proces som umiddelbart er mulig for alle, hvis vi ser virkeligheden i øjnene og starter lige præcis der, hvor vi er.

Med ønsket om din succes,

Christian Campbell

Share Button
0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published.