Som ledere med det overordnede ansvar for ”virksomhedens” succes, står vi konstant med en ret afgørende opgave lige foran os: Hvordan transformerer vi hele tiden virksomheden ind i nye paradigmer, effektivt? Det betyder oversat: Hvordan driver vi vores virksomhed på en måde, der gør, at de mennesker (læs kunder) der omgiver os, føler vi leverer lige præcis det, der retfærdiggør, at de handler med os?

Værdien dette indlæg tilbyder
I vore tids paradigme er idéer og tid den mest vigtige kapital overhovedet, hvilket gør agilitet, speed- to-market og relevans, blandt andre, til ufravigelige faktorer og vilkår at mestre. I dette indlæg kaster jeg to vigtige temaer i luften, der kan øge din/jeres agilitet, speed-to-market og relevans: Transparens og Transformation. Indlægget tilbyder dig noget afgørende at tænke over og bearbejde, for at forfine evnen til at stimulere tidens paradigme.

Det bør du vide til en start
Det kan være fristende at tro, at ”we are so great at what we do”, at det er vores produkter, koncepter og brand(s), der fastholder os i evig succes – men sådan forholder det sig på ingen måde. Jeg vil med det samme ”røbe”, at 9 ud af 10 virksomheder, jeg møder, laver selvanalyser der fortæller, at: ”Vi er allerede en aktiv spiller i det aktuelle paradigme”. Men hvis jeg optimistisk vender billedet 180 grader, så er det måske 1 ud af 10 virksomheder, der rent faktisk er det, og har en adfærd, der understøtter tidsånden, udnytter den optimalt og derved tjener endnu mere.

Agilitet, speed-to-market og relevans
Alt handler om at kunne omstille sig lynhurtigt, og som verden fungerer i dag, kan virksomheder med overgjort fokus på egne interne processer ikke følge med i dette game. Det handler om hele tiden at kunne omstille sig til kundernes omstændigheder og realiteter. Virksomheder. der giver sine kunder oplevelsen af, at virksomhedens procedurer går foran kundens ønsker, vil potentielt lukke sig selv på rekordtid.

Når der skabes innovation og nye idéer, baseres dette ofte på, at vi har opdaget et eller andet uopfyldt behov på et marked – og det er jo super fint. Men hvis en virksomhed er for lang tid om at få idéen produceret og lanceret på sit marked, vil produktet være forældet, allerede når det rammer ”butikkerne”. Det vil bevirke, at brandet på ganske kort tid vil blive omgivet af en aura af støv, forældelse og manglende relevans.

Den virksomhed, der hele tiden formår at gribe den bevægelse kunderne er i, og tilmed også formår at sætte retningen for, hvor de er på vej hen, er den, der opleves relevant og tiltalende. Aldrig har psykologi og evnen til at analysere sit marked og kunder været mere relevant.

Definitionen af paradigmer
Paradigmer defineres selvfølgelig af flere faktorer og kan ikke oversimplificeres. Når det er sagt, så kan et paradigme dog nemt genkendes på den logik og derved tilhørende adfærd, som kendertegner det:

  1. Da vi primært var landmænd og nybyggere var vores logik at optimere udbyttet af vores hårde indsats, og vores adfærd blev kendetegnet af at dyrke og optimere vores arbejdsdyr og udvikle hjælpemidler.
  2. Det foranledigede, at vi gik ind i det industrielle paradigme, hvor vi fjernede alle unødvendige bevægelser, sub-optimerede, begyndte at masseproducere og hvad der dertil hørte.
  3. Derfra skiftede vi til at fokusere på information, som foranledigede at vores samarbejde og samtale på tværs af siloer skulle brydes ned, og de forskellige enheder i en virksomhed skulle være tættere på hinanden. Så det hed ikke længere salg og marketing, men salg/marketing.

Ordet paradigme kommer fra græsk (παράδειγμα parádeigma, som er sammensat af para = “hos” + deiknynai = “vise”, og det betyder tilsammen “forbillede” eller “mønster”), heraf kommer nutidens brug: en tænkemåde eller et system af tanker og sammenhænge. Wikipedia

Udfordringen ved paradigmer er, at fordi de skifter, er der ingen garanti for, at vi gør. Fordi et paradigme er slut betyder det ikke automatisk, at vi fik implementeret de basis-ting, som paradigmet var bygget på. Jeg kan liste den ene virksomhed efter den anden, der drives ud fra gamle logikker og gamle adfærdsmønstre, men på de interne linier fortæller sig selv en HELT anden historie. Man behøver ikke være professor i noget som helst for at regne ud, om omverdenen belønner aktuel udadrettet adfærd eller ord i interne rækker: Der går ikke længe, så er vi som virksomhed forældede og glemte. Og jo større en virksomhed er, jo tungere falder den, når den falder. Bare spørg Nokia, Lehman Brothers og alle de andre døde giganter, vi ikke engang længere husker navnet på.

Det nuværende paradigme
Så nu er vi her, hvor tid og idéer er nøglefaktorer i vores paradigme. Så når en telegigant har noget de kalder ”kundeservice” hvor:

  1. Svartider tælles i døgn.
  2. Telefonnumre lettest findes alle andre steder end på gigantens egen hjemmeside.
  3. Åbningstiderne er noget så slattent som 08:00 – 20:00.
  4. At jeg helst skal gøre hele arbejdet for dem online.

Ja, så VISER den aktuelle adfærd, at virksomheden IKKE opererer inden for det nærværende paradigme. Og det kan vi læse om på TrustPilot.

Eller:

  1. Hvor vi som borgere i et samfund kan gå på kommunen.
  2. Bestille et haste pas.
  3. Og så ellers vente i 14 dage på at det kommer frem.

Jeg har som menneske, i denne situation, hverken fået gode idéer, eller oplevet at min tid er værdsat og respekteret. Min vigtigste kapital er altså ikke varetaget – så hvorfor skulle jeg være loyal? Fordi jeg er tvunget, ja – men hvor længe mon det holder?

Transparens
Tidligere paradigmer har ført os til det sted, vi er lige nu; hvor teknologien er så avanceret, at stort set alt hvad vi gør er synligt. Alting er applikationer (apps) i en eller anden afskygning, og mere og mere skabes i open source, så næste generation bygges oven på noget eksisterende og ikke i sam-eksistens med noget eksisterende. Et godt eksempel kan være Elon Musk, der har lagt hele Teslas IP (Intellectual Property) ud på nettet. Filosofien er, at hvis vi hele tiden udkonkurrerer os selv, bliver vi bedre. Dette fremfor at gemme sine hemmeligheder og derved håbe på, at nogen vi ikke nåede at se, ikke udkonkurrerer os. ALT KOMMER FREM – paradigmet dikterer transparens.

Det betyder i praksis, at tidsånden forventer åbenhed og gennemsigtighed, og reagerer hurtigt og ubarmhjertigt på lukkethed. Så det kan da godt være, at en stor hotelkæde får taget super professionelle billeder af deres hotelværelser, med den dér linse, der får det hele til at se større ud – men det gør kunderne, der bruger hotellet også, og deres billeder ryger på TripAdvisor uden filter, uden linse og med i ”posten” kommer de kritiske eller gode ord om oplevelsen. Hvilket er ét af mange beviser på, at transparens er den nye ”grundlov”.

Siger hotelkæden, eller hvilken som helst anden business, ét og gør noget andet, så går der ganske, ganske kort tid, så har kunderne over-rulet vores egen branding og sat en anden dagsorden.

Men alt det her går jo også den anden vej. Hvis vi gør det godt over for vores ansatte og kunder. Hvis vi har fede værdier omverdenen kan identificere sig med. Hvis vi handler ud af boksen og løser udfordringer ingen andre formår, så bliver det også set. Alt bliver set, på godt og ondt.

Konsekvenserne på godt og ondt
Sådan helt lavpraktisk er det dét, der sker, når virksomheder er stagnerede i gamle paradigmer; at deres adfærd bliver mere og mere upassende og fremmed, set med omverdenens øjne. Det sørgelige er ofte, at vi på de interne linier slet, slet ikke ser dette tids nok. Vi er så overbeviste om vores egen interne virkeligheds validitet, at vi kun hører de få røster, der bekræfter os i vores antagelser, og ikke alle dem, der advarer os. Vi bliver dem, der står i vejen, obstruerer og kritiserer udviklingen. Vi bliver kulturbærere af fortiden. Ikke af de gode gamle værdier, men af rigide tankesæt og forældet ”teknik”. I virkeligheden puster vi selv til den ild, som lige om lidt er den ild, der skånselsløst fortærer os. Det gør vi ved at vise kunderne, at vi vil tvinge dem til at bruge os, og ikke gøre os fortjent til, at de har lyst til at bruge os.

Omvendt belønner markedet og tidsånden også, når vi er åbne og gavmildt deler vores grundkode, så andre kan bygge ovenpå. Når en onlinebutik, der sælger sko møder egen udfordring; at kunden ikke kan komme forbi og prøve skoen på, ved at levere dag til dag, og gratis lade kunden sende uønskede køb tilbage, uden yderligere udgifter. Så har man forstået noget.

Og hør nu her: Ja, det er en såresimpel idé med sin tydelige forretningsmæssige udfordringer indbygget. Men den virker i tidsånden. Jeg kan handle hele døgnet. Jeg bliver inspireret, når jeg handler der. Jeg bliver glad, og jeg føler min tid er respekteret og behandlet med den rette indstilling.

Og kun den virksomhed, der ER i paradigmet; altså ER i logikken og adfærden, vil få denne idé. Så kan alle de andre kopiere den, men så er vi tilbage ved speed-to-market, som jeg nævnte i starten. Agilitet er svært, når man starter bagerst i feltet. Det ved enhver, der har taget store chancer nok til at have vundet nederlagets værdifulde lektie.

Transformation
Hvordan flytter vi folk over i det nye paradigme, fremfor at skubbe dem derover? Der er altid to afgørende kræfter i spil: Manipulation og Transformation. Manipulation handler om at skubbe mennesker i en bestemt retning, hvorimod transformation handler om at få folk med. Mennesker er mest motiverede, når de flytter sig og går med; ikke når de skubbes og tvinges. Det er ganske enkelt ikke god business at skubbe til mennesker og markeder. Og når det er sagt, så bliver det også transparent, om I er en manipulerende eller transformerende virksomhed, og mon ikke det smitter lidt af på hvem, der har lyst til at arbejde for jer?

Når mennesker er skubbet i en bestemt retning, har vi en tendens til at søge tilbage, hvor vi kom fra – tilbage til det, vi plejer at gøre, det gamle. Når vi er inspireret, inviteret og selv har flyttet os bliver vi interesserede og opbygger troen på at vi kan – og har vi først lært at gøre dette én gang, så kan vi gøre det igen. Transformation er at tage det eksisterende og forvandle det til noget nyt. At tage jeres virksomhed, som den er, og lade den transformere sig ind til det, som den skal være i fremtiden.

Hvad nu?
Det her er et debatoplæg, der har til formål at udfordre status quo, og skabe nye muligheder. Næste gang I som ledelse mødes, så kunne I invitere mig med, og vi kunne undersøge hvilket paradigme jeres virksomhed reelt udøver, og hvordan det påvirker forretningen. Hvordan kan transparens og transformation tjene jer, og sikre at I tjener endnu mere?

Del indlægget:
Christian Campbell

Christian Campbell

Grundlægger & Business Provocateur

Christian Campbell er en dansk-britisk psykoterapeut, forfatter og iværksætter. Han er kendt som Business Provocateur og hjælper virksomheder over hele verden med at opnå ekstraordinære resultater. Christian er forfatter til "Business Unusual" og er en førende autoritet inden for virksomhedstransformation. Hans unikke blanding af psykoterapeutisk ekspertise og forretningserfaring fra den virkelige verden gør ham til en efterspurgt rådgiver og tankeleder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen med vores nyhedsbrev, som udkommer 5-6 gange om året! Hver udgave er spækket med hurtige indsigter og tankevækkende ideer, der er designet til at inspirere dig til at tænke ud af boksen. 

Uanset om du søger nye perspektiver på aktuelle forretningstendenser eller blot er på udkig efter en gnist af kreativitet, tilbyder vores nyhedsbrev værdifuldt indhold, der sætter gang i innovationen og giver brændstof til din professionelle rejse.

Bliv en del af vores fællesskab af fremsynede tænkere, og gå aldrig glip af en mulighed for at løfte din tænkning. Tilmeld dig i dag, og begynd at modtage din dosis inspiration direkte i din indbakke!

Relaterede indlæg

Hvad ønsker du dig?

Lederskab

12. august 2024

Hvad ønsker du: En halv eller en hel virksomhed?

En samtale om mod uden at tale om frygt er en halv samtale og risikerer at føre til en halv forretning. Lad os starte med en afgørende definition. At

...

Vækst, Lederskab, Salg

29. marts 2024

Ingen vej tilbage

Når vi springer ud fra en flyvemaskine, kommer jorden os i møde, og der er ingen vej tilbage. Uden en faldskærm er vi helt afhængige af

...
da_DKDA

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen med vores nyhedsbrev, som udkommer 5-6 gange om året! Hver udgave er spækket med hurtige indsigter og tankevækkende ideer, der er designet til at inspirere dig til at tænke ud af boksen. 

Uanset om du søger nye perspektiver på aktuelle forretningstendenser eller blot er på udkig efter en gnist af kreativitet, tilbyder vores nyhedsbrev værdifuldt indhold, der sætter gang i innovationen og giver brændstof til din professionelle rejse.

Bliv en del af vores fællesskab af fremsynede tænkere, og gå aldrig glip af en mulighed for at løfte din tænkning. Tilmeld dig i dag, og begynd at modtage din dosis inspiration direkte i din indbakke!