Knust hjerte

Nogle gange, når livet passerer forbi, opdager vi, at ikke alle de ting, vores hjerte fortæller os, rent faktisk kommer fra hjertet. Vores sind spiller sit spil med os, og forskellen mellem vores tanker og følelser synes at være udvisket.

Livet som pool
"Jeg er nødt til at sige dette", "Jeg er nødt til at sige dette" og "Jeg vil have dette og hint" - det føles alt sammen autentisk, stærkt og overbevisende. Men ligesom vores "unge overbevisninger" har karakter af dagdrømme, har vores "gamle" karakter af sten. De er hårde, tunge og trækker os ned. Vi oplever livet som et bassin, hvor vi er ved at drukne, men i virkeligheden bliver vi kvalt af vores egne tankesæt. Ja, der er vand i brønden, men vi behøver ikke at hoppe i den og bebrejde verden for dens "uretfærdige omstændigheder".

Hjertet kan aldrig knuses. Årsagen er ganske enkel: Det materiale, det er bygget af, går ikke i stykker. Vores forklaringer, drømme og håb går nogle gange i stykker, men det betyder ikke, at vores hjerte er knust. Selvfølgelig er det "bare" et billede tegnet af ord, som har til opgave at forklare en specifik menneskelig oplevelse. Men det har intet at gøre med et knust hjerte.

Undervisning om livet
"Love hurts" eller "who needs a heart, when a heart can be broken" er ord, der er sunget ind i vores sind af unikke og fantastiske kunstnere. Men en smuk stemme er ingen garanti for, at den er sand. Vi græder alle, elsker, hader, har succes og fejler. Det er en del af livet, og hvorfor skulle "universet" give os evnen til at gøre det, hvis den skjulte mening bag det kun har et fortvivlet perspektiv? Det kan være vigtigt at spørge sig selv, om universet er venligt eller ej.

At have "knust hjerte" er en del af den menneskelige rejse mod glæde. Så når vi oplever den følelse, der kaldes "knust hjerte", lærer universet os i virkeligheden noget om livet. Bliver vi hængende med undervisningen, eller samler vi den op og går videre - det er alt sammen i vores sind!