Det hele er bevidsthed

- at se ting for hvad de er, skaber mulighed for gennembrud!

Det er ligesom at gå hen ad gaden, vi holder øje med trafikken, de andre fodgængere og tænker på dagens indkøb. Det begynder at regne, og vi træder ind i kirken for at komme i tørvejr. Tankerne glemmer indkøb, trafik og som øjnene afdækker billederne i loftet, ledes tankerne hen på noget større end os selv. Begge dele er bevidsthed - bare på helt forskellige niveauer.

Der er ingen dommer
Alt for ofte bruger vi vores tid på at dømme og selv og andre. Jeg mener personligt, at det er spild af tid. Ganske som kirke/trafik eksemplet er et godt billede på, at det samme menneske kan indeholde fuldstændig forskellige niveauer af bevidsthed, alt efter hvilken kontekst det sættes i, er dagligdagens billeder nøjagtig ligeså gode eksempler.Fem unge fyre med omvendt kasket, hængerøv i bukserne og hver deres smøg og cola i hånden. En tjekket mand på ca. 50 år med jakkesæt, guldur og et autoritært udtryk i øjnene. Det er to forskellige niveauer af bevidsthed.

De små detaljer gør den store forskel
Når først dommeren i retssalen har afsagt sin dom, er løbet kørt (minus appelsager osv. men som billede). Når vi taler om samfundsmæssig regulering, er det sikkert fint, men i hverdagen, når vi omgås hinanden, kan vi ikke bruge vores fordomme og arrogante prædikater til noget!

De fem drenge og forretningsmanden, er alle mennesker der pga. miljø og personlige valg, er havnet hvor de er i dag. Deres sind har en helt bestemt vibration, som er påvirket af deres tanker, ord, følelser og handlinger. Det inkluderer alt fra mad, venner, fortid og livsvilkår.

Godt og dårligt - det kan man ikke sige
Vi tager alle sammen udgangspunkt i vores egen virkelighed. "Rødderne" virker i deres verden, og forretningsmanden virker i hans. Begynder de at vurdere hinanden, med udgangspunkt i deres egen virkelighed, begynder godt og dårligt at opstå. Det er en ulige kamp, da deres adfærd og ønsker tager udgangspunkt i noget fuldstændig forskelligt.

Hvad er deres funktion?
Det er lang tid siden vi i psykologien fandt ud af, at vi mennesker spejler os i hinanden. Når jeg ser noget i andre, vurderer jeg det ud fra hvor jeg selv er, og giver det en dom på godt/dårligt, kan lide/ikke lide osv. Når vi begynder med et eksperiment, går der ud på at se, hvor min egen bevidsthed svinger, og undres over hvad der sker når den møder "din svingning", så er udgangspunktet et møde.

Uanset hvor mennesker "svinger hende", så har alle brug for at blive mødt, sat og forstået. Når vi præsenterer os selv med en attitude, der ser noget andet, er det blot et røgslør, der dækker over vores sårbarhed.