Det er ingen hemmelighed - jeg tror, at vi er midt i et paradigmeskifte i erhvervslivet. Det, der virkelig er betryggende, er, at vi har velafprøvede værktøjer, som vi kan tage i brug for at hjælpe os med at få gavn af og fremgang med dette skift. Udfordringen er, at de fleste af værktøjerne er udviklet og testet i sammenhænge og miljøer, som de fleste forretningsfolk ikke er vant til at færdes i. Gå en kraftfuld tur med mig i det uvidendes land.
"Den nye virkelighed og de nye standarder"
Vished synes at være et fælles behov hos de fleste virksomheder og mennesker for den sags skyld. Vi kan godt lide at vide noget, og det skaber også en trang til at bruge tid på at forudsige fremtiden. Vi beroliger ofte os selv ved at læse gårsdagens nyheder, tager stilling på baggrund af det, vi læser, og identificerer os selv som handlingsorienterede fagfolk.
Vi binder knude på slipset, sætter et alvorligt ansigt på - alt er nu i orden, vi kan gå business as usual ved at prædike, at vi står over for "den nye virkelighed og de nye standarder". Alt er sikkert, og vi VED, hvad vi skal gøre.
Den "hemmelige" skat
Men ikke alle virksomheder spiller efter disse regler længere. Noget har ændret sig - en ny generation af forretningsmænd og -kvinder er på vej ind på scenen. Denne artikel er til de nye forretningsfolk og de få "old-schoolers", hvis erfaringer "virkelig" har vist dem, at forandring er uundgåelig. Træet er sindets "hemmelige" skat, når det bare ikke ved det.
Filosofiske bestræbelser
Lad mig fortælle dig en personlig og eksotisk historie, en personlig og eksotisk historie om en stærk forvandling. En kraftfuld forvandling, der viser, hvordan sindet kan kontrollere materien, og hvordan det betyder noget i erhvervslivet.
Jeg var en ung, veltrænet og ambitiøs taekwondokæmper. Jeg skabte ikke de store resultater som pointkæmper, men jeg gjorde mit bedste og trænede som en sindssyg. Som en del af den mere filosofiske del af min indsats deltog jeg i et Zen Retreat, mest fordi min stormester insisterede på, at det ville være en god idé at gøre.
Et zen-retreat foregår i stilhed, under streng disciplin, efter en stram tidsplan og indeholder en stor mængde siddende meditation. I løbet af dagene begyndte mine knæ at gøre ondt. De mange timer, hvor jeg sad stille, begyndte at gøre ondt.
Zen-mesteren
Mine tanker tog fart: "Hvad nu, hvis jeg skader mine knæ så meget, at jeg ikke kan kæmpe mere?" "Risikerer jeg min fremtidige evne til at bevæge mig?" Der var ingen ende på min frygt, og jeg begyndte også at forstyrre de andre deltagere ved at bryde tavsheden og tale løs om mine bekymringer.
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg var ikke en god zen-studerende. Pludselig slog det mig: "Hver dag har vi vores interview med zenmesteren, og han spørger altid, om jeg har nogen spørgsmål - jeg kan spørge ham, og han kan levere en god solid gå-væk-smerte-teknik." Jeg var lettet.... Jeg vidste, hvad jeg skulle gøre.
Pålagde ham mine kvaler
Efter alle de rituelle buk og hilsner satte jeg mig foran zenmesteren, og som forventet spurgte han mig, om jeg havde nogen spørgsmål, og jeg påduttede ham en detaljeret lidenskab om mine kvaler. Han lyttede til min fortælling, og efter et splitsekund svarede han: "Hvis dit knæ gør ondt, kan du rejse dig op."
Forbløffet svarede jeg: "Er det alt?", og han svarede forsigtigt: "Hvis det ikke hjælper, kan du bede meditationslederen om at få en stol - var det alt?" Mit sind var passivt, som om det havde fået en elektrochok, og inden for fem sekunder var jeg på vej tilbage til meditationssalen. Jeg sad uden at bevæge mig og uden smerter resten af retræten.
Ikke mere smerte, ikke mere tænkning
Det, der skete, var enkelt: Jeg havde ingen som helst anelse om, hvad der foregik, og mit sind blev tvunget til at acceptere "ikke at vide"-delen. Den accept betød ikke mere smerte, ikke mere tænkning, ikke mere snak - bare at sidde stille med en stærk intensitet, som fik mig til at lære en række vigtige ting om mig selv. Men vigtigst af alt - jeg lærte at have et "ved ikke-sind", et sind, der ikke kæmper for at forstå.
Ikke at vide er ikke svaret på alt i livet eller i erhvervslivet. Men hvad et stærkt "ved ikke-sind" kan gøre ved kreativiteten, og hvilken slags løsninger og ideer det får os til at finde på - det kan til tider smage mirakuløst og genialt.
Skriv til en afslutning
Vished føles ofte godt. Viden føles styrkende. Men at føle sig godt tilpas er ikke en garanti for, at vi får succes i livet. At føle sig godt tilpas er sjældent modtræk til skiftende markeder eller faldende indtægter.
Det er fristende at gå til problemet med en ubevidst business as usual-tilgang, men hvis du virkelig kendte "årsagerne", ville det ikke ske, du ville have forhindret det. Business Unusual er i denne sammenhæng en tankegang, der er villig til at integrere kraften i ikke at kende fremtiden og dermed åbne op for muligheden for at være en af dem, der er med til at forme fremtiden.
Du kan blive ramt af genialitet, hvis du tør!
DA 
EN