ALT OM SUCCES - NÅR DEN BLIVER PERSONLIG

Om Business Unusual

Christian Campbell giver os ingen quick fix eller hurtige bagdørsvinkler på succes. Til gengæld får du en langt mere personlig opskrift på din egen vej dertil.

Går du ind i enhver boghandel med respekt for sig selv, vil du kunne finde bøger, der hører til i 'business'-kategorien. Og er det selvhjælpsudgaven, du er ude efter, er udvalget ganske betragteligt. Målrettet mod iværksættere, mod kvinder, faggrupper, unge, ældre - de mange 'sandheder' er hyppige, hurtige og oftest hamrende ubrugelige.

Køb bogen her: https://www.christiancampbell.net/product/bogen/

Campbell har en helt anderledes brugbar tilgang til begrebet succes. Vil du opnå succes i livet, så kræver det en benhård indsats, og det kræver, at du kan identificere lige præcis det, der hæmmer dig og din person.

Mens andre beder dig fylde din hverdag med fart og tempo, masser af vilje og power og at være en hård hund, så giver Christian Campbell dig de fire vækstfaser, som ikke har noget som helst med 'overfladebehandling' at gøre. Deltaljeret og med stort overblik gennemgår han Tanker, Ord, Følelser og Handling og retter således skytset mod dig som person og giver dig mulighed for at finde frem til lige præcis de redskaber, du har i dig til at skabe den succes, du er parat til.

Min uforbeholdne mening:
"Business Unusual" er en meget anderledes 'gør-det-selv'-bog for succesjægere. Den lyver nemlig ikke for dig. Den bilder dig ikke ind, at der er en opskrift på, hvordan du bedst springer over, hvor gærdet er lavest. I stedet giver den dig en række 'no bullshit'-løsninger, der går ind og fokuserer på den individuelle modtager. Med andre ord: Den er troværdig.

Christian Campbell er uddannet psykoterapeut og ved i den grad, hvordan man arbejder med mennesker. Og for ham er det en absolut kernekompetence at kunne arbejde med sig selv. Og selvom denne historie måske ikke er ny, så giver den et godt billede af, hvad Christian Campbell prøver at fortælle os:

De to ulve
En aften for lang tid siden sad en gammel cherokee-indianer og fortalte sit barnebarn om en kamp, der foregår inde i os mennesker. Han sagde: 

"Mit barns barn; inde i os alle sammen står en kamp mellem to ulve.

Den ene er ond - Den er vred, misundelig, jaloux, sorgfuld. Den beklager sig, den er grådig, arrogant og føler selvmedlidenhed. Den giver andre skyld, vrede, mindreværd, og den lyver. Den er falsk, stolt og overlegen - den lader sig styre af sit ego.

Den anden er god - Den spreder glæde, fred, kærlighed og håb. Den søger afklarethed og er ydmyg, venlig og lader sig fylde af næstekærlighed. Den er empatisk, gavmild, sandfærdig, er en loyal ven og har medfølelse."

Barnebarnet tænkte sig om et øjeblik og spurgte sin bedstefar:

"Men bedstefar, hvilken af de to ulve vinder kampen?"

Den gamle cherokee-indianer lænede sig frem mod sit barnebarn, kiggede ham dybt og intenst i øjnene og svarede:

"Den, du vælger at fodre."

Campbell formår med sin bog at gå flere skridt længere om bag ved de steder, almindelige dødelige starter deres jagt på succes. Han er kamp-kompetent, dræbende dygtig og en forrygende formidler. Og så efterlader han dig ikke pumpet op til kanten med adrenalin, men derimod med et roligt vidende smil på læben og en tro på, at du virkelig har lært noget.

Titel:
Business Unusual, sådan vinder Succes over Fiasko

Udgivelselsesår:
2011

Forfatter:
Christian Campbell

Forlag:
gennembrud.nu

Antal sider:
208
Pris
:
299 (Nu 229,-)

Claus Henriksen fra http://www.claushenriksen.com

Køb bogen her: https://www.christiancampbell.net/product/bogen/

Del indlægget:
Christian Campbell

Christian Campbell

Grundlægger & Business Provocateur

Christian Campbell er en dansk-britisk psykoterapeut, forfatter og iværksætter. Han er kendt som Business Provocateur og hjælper virksomheder over hele verden med at opnå ekstraordinære resultater. Christian er forfatter til "Business Unusual" og er en førende autoritet inden for virksomhedstransformation. Hans unikke blanding af psykoterapeutisk ekspertise og forretningserfaring fra den virkelige verden gør ham til en efterspurgt rådgiver og tankeleder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen med vores nyhedsbrev, som udkommer 5-6 gange om året! Hver udgave er spækket med hurtige indsigter og tankevækkende ideer, der er designet til at inspirere dig til at tænke ud af boksen. 

Uanset om du søger nye perspektiver på aktuelle forretningstendenser eller blot er på udkig efter en gnist af kreativitet, tilbyder vores nyhedsbrev værdifuldt indhold, der sætter gang i innovationen og giver brændstof til din professionelle rejse.

Bliv en del af vores fællesskab af fremsynede tænkere, og gå aldrig glip af en mulighed for at løfte din tænkning. Tilmeld dig i dag, og begynd at modtage din dosis inspiration direkte i din indbakke!

Relaterede indlæg

Lederskab, Provokation

27. juni 2025

#MS3: Den skjulte kraft i passiv manipulation

Status quo er ikke neutralt. Det er ofte et våben. Velkommen til passiv manipulation. Muunnos-metoden indeholder et veldefineret og gennemtestet system for, hvordan mennesker påvirker

...
"Visdom isolerer. Men den oplyser også." Foto: AI-genereret for The Muunnos Company

Lederskab, Provokation

8. juni 2025

Prisen for at vide - hvad Odin lærer os om moderne lederskab

Men lad os være ærlige - hvad har mytologi med ledelse, strategi og kvartalsmål at gøre? Lad mig forklare: I den nordiske mytologi er Odin ikke

...
da_DKDA

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen med vores nyhedsbrev, som udkommer 5-6 gange om året! Hver udgave er spækket med hurtige indsigter og tankevækkende ideer, der er designet til at inspirere dig til at tænke ud af boksen. 

Uanset om du søger nye perspektiver på aktuelle forretningstendenser eller blot er på udkig efter en gnist af kreativitet, tilbyder vores nyhedsbrev værdifuldt indhold, der sætter gang i innovationen og giver brændstof til din professionelle rejse.

Bliv en del af vores fællesskab af fremsynede tænkere, og gå aldrig glip af en mulighed for at løfte din tænkning. Tilmeld dig i dag, og begynd at modtage din dosis inspiration direkte i din indbakke!